søndag den 21. september 2014

TUBING, FIELD HOCKEY OG AMISH

Der er sket rigtig mange ting siden mit sidste indlæg, og jeg bliver ved med at prøve ting, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har det rigtig godt herovre og nyder hvert sekund!

Om fredagen startede jeg til field hockey! Det er rigtig sjovt, og jeg er sikker på, at jeg vil blive rigtig glad for det. Det er lidt svært i starten, men jeg har jo heller aldrig spillet det før. De andre piger er rigtig søde og imødekommende, og jeg tror, at det er den helt rigtige måde at få nye amerikanske venner på. Jeg glæder mig til en god sæson med mine field hockey piger!

Min værtsfar og mor har en lille hytte i Qunicy, MI. Det er et område med rigtig mange store søer, og alle søerne er bundet sammen af kanaler. Vores hytte ligger lige ned til en af kanaler, og sidste weekend tog vi en tur derhen. Det er rigtig hyggelig hytte. Det er ret gammel stil, fordi det var Pauls forældres hytte, men vi kalder det bare vintage. De har også en båd, og de introducerede mig for tubing. Man ligger på en rund badering men uden hul i midten, og så bliver man trukket efter båden. Det er virkelig sjovt, men det går stærkt, så man skal holde godt fast for ellers falder man af. Det var en rigtig hyggelig weekend, og vi fik slappet lidt af.
Paul viste mig rundt i nærmeste by, og da vi var i supermarkedet, var der pludselig en amish familie. De var klædt i helt sort, men udover det var de bare helt almindelige. Der er åbenbart en del amish familier i området, hvor hytten ligger, og måske skal vi en dag ud at se deres landsby.
Der er også rigtig mange lokale, der sælger frugt og grøntsager i vejkanten, og på vejen hjem viste Paul mig "Dan's". De havde rigtig meget lækkert frugt og grøntsager, og de gik bare rundt og skar smagsprøver til os, så vi kunne smage. Det var virkelig lækkert, og vi kommer helt sikkert tilbage dertil.
Oppe i hytten har de sådan nogle legetøjspistoler, der skyder med skumgummi patroner, så paul og jeg havde en lille krig i stuen. Det var rigtig sjovt, men vi kunne ikke finde alle patronerne igen bagefter.

Denne uge gik tiden med skole, lektier og field hockey. Min skoledag ser cirka sådan ud:
5.50 ringer mit vækkeur.
6.50 skal jeg gå hjemmefra mod bussen.
7.00 skal jeg med bussen.
7.15 er jeg på skolen.
7.40 starter skolen.
14.28 har jeg fri fra skole, men jeg bliver på skolen, fordi det ikke kan betale sig at tage hjem inden jeg skal til field hockey træning.
16.15 har jeg field hockey træning (hver dag!)
17.45 er træning ovre og jeg tager hjem.
18.30 cirka spiser vi aftensmad.
19.30-21.00 cirka laver jeg lektier.
21.30 er jeg så træt, at jeg går i seng.

Det er selvfølgelig ikke hver dag, at min dag ser sådan ud. F.eks. havde jeg min første field hockey kamp i torsdags. Det var sjovt, men vi tabte desværre 1-0. Det var en rigtig tæt kamp.

Denne her weekend tog vi op i hytten igen, imens vejret er nogenlunde. Med os tog vi Ayalar fra Turkmenistan og Shellmy fra Schweiz. Aylar går på min skole, og Shellmy er min Area Rep's værtsdatter. De er begge YFU, og jeg havde inviteret dem med os i hytten. Vi havde en rigtig god weekend, og de kunne begge to godt lide at tube på søen. Det blæste meget mere den her weekend end sidste weekend, så der var flere bølger på søen, og det fik os til at hoppe rundt på baderingen! Det var virkelig sjovt, men man skulle holde endnu bedre fast en sidste gang. Vi kunne også være to på baderingen, så det var fedt.

I morgen venter der endnu en ny skoleuge!

 Hytten set fra "bagsiden" fra kanalen
 Kanalen der fører ind til vores hytte
 Mig og baderingen den første weekend
 Billede fra vores skumgummi-gun krig
 Første weekend hvor vandet var stille
Anden weekend hvor der var flere bølger
 Fra højre: Shellmy, mig og Ayalar




 En vejsiderestaurant hvor vi købte takeaway den første weekend. Virkelig lækkert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar