Mandag og tirsdag var normale skoledage med fieldhockeytræning, lektier og hygge med mine dejlige værtsforældre.
Onsdag var en speciel dag. Vi havde early release day, hvilket betød at alle vores timer var en halv time kortere, og vi fik fri klokken 12. I stedet for fieldhockeytræning tog hele holdet i biografen, hvor vi så When The Game Stands Tall. Det var en football film, og den var faktisk ret god. Vi havde det rigtig hyggeligt, og et tip til næste gang du laver popcorn: Smelt noget smør og put det på dem. Det er ikke sundt, men det smager rigtig godt!
Efter filmen tog jeg med min mom og dad ud at spille minigolf. Det var en rigtig fin bane, men desværre tabte jeg. Jeg giver skylden til minigolfboldene, fordi de er meget lettere herovre end i Danmark, så det var noget helt andet.
Torsdag var også en normal skoledag, men om aftenen tog vi ud at spise på en kinesisk restaurant. Det var super lækkert, og vi vil helt sikkert komme tilbage. Vi spiser ude 2-3 gange om ugen gerne på forskellige restauranter, så jeg får prøvet en masse nyt lækkert mad.
Fredag efter træning og et bad mødtes jeg med hele holdet hjemme hos Antonia. Hun er også en udvekslingsstudent fra Tyskland, og hun havde inviteret os hjem til hende til film/pizza aften. Vi havde det så hyggeligt, og jeg er virkelig glad for, at jeg kom på holdet. Vi så Mean Girls, og selvom jeg har set den 30 gange, er den stadig god!
Lørdag skulle egentlig bare have været slappe-af dag, men jeg fandt ud af at YFU solgte billetter til Michigans college football game. De solgte dem til 25 dollars i stedet for normalprisen til 75 dollars, så jeg kunne ikke sige nej. De havde heldigvis en ekstra billet, så jeg kunne godt komme med. Jeg havde min University of Michigan kasket og en blå trøje, som jeg tog på for alle har normalt enten noget blåt eller gult på, fordi det Michigans farver.
Det var den fedeste oplevelse! Der var næsten 103.000 mennesker, og det var ikke engang fyldt! Det er det største stadium i hele USA! Footballholdet er ret dårlige for tiden og de tabte, så selve den sportslige del af det var ikke så god. Alt andet var dog skønt! Vi havde gode pladser. Jeg mødte nogle flere studenter fra YFU. Bandet spillede godt. Cheerleaderne var også gode. Vi havde det så sjovt.
Efter kampen tog jeg med Tarab fra Indien og Radhe fra Indonesien hjem, og vi fik pizza og hyggede. Jeg har fået pizza 3 gange på en uge, og det er virkelig godt!
Søndag mødtes jeg med Nele, Anna og Julia fra Tyskland og Anita fra Rusland. Vi mødtes hjemme hos mig, hvor vi spiste frokost, og bagefter tog vi til centeret. Det er virkelig et godt center med så mange fede butikker. De har Forever 21, Abercrombie & Fitch, American Eagle, Sephora, Starbucks, Victorias's secret og vi nåede ikke engang rundt over det hele! Jeg fik shoppet lidt, men jeg prøver at købe tøj med farver, for min værtsmor synes jeg har meget tøj i sort og hvid, og at jeg godt kunne bruge nogle flere farver, hvilket hun nok har ret i.
Vi havde det rigtig hyggeligt og snakker allerede om næste gang vi skal af sted.
Det var alt for denne uge! Jeg håber alle har det godt i DK!!
Vi besluttede at være cheerleadere for et af de andre fieldhockeyhold i halvlegen i deres kamp.
PFH - Pioneer Field Hockey
Vinderen af minigolfen
Gul t-shirt - Mauri fra Japan. Med solbiller - Radhe fra Indonesien. Bagerst Akari fra Japan.
Fra venstre: Tarab fra Indien, Akari fra Turkmenistan og mig med min Michigan kasket
100.000 mennesker! Orkesteret spiller og danner et M for Michigan.
Cheerleadere!
Så kom holdet på banen, og 100.000 mennesker går amok.
Flag der staver M I C H I G A N
Det vindende og det tabende football hold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar