NYBEGYNDER, YFU OG INTERVIEW

Hej!

Dette er mit første indlæg nogensinde, og jeg har på fornemmelsen, at det godt kan ske at blive langt! Jeg tror jeg deler det op i flere indlæg, så det ikke bliver så tungt at læse. Der er bare sket så meget allerede, og så har jeg længe tænkt på at lave en blog, for at folk kan følge med, hvis de har lyst men også for at have nogle minder og tanker at se tilbage på. I må nok bære over med mig en gang i mellem. Jeg har aldrig haft en blog før, men jeg vil gøre det så godt, jeg kan.

Hvor startede det?
Jeg havde længe tænkt tanken, at jeg godt ville på udveksling. Jeg luftede ideen for mine forældre og fik stor opbakning. Vi brugte lang tid på at undersøge de forskellige organisationer for ligesom at finde den bedste. Vi endte med at vælge YFU, fordi de klarede sig rigtig godt i nogle meningsmåler, vi fandt. Jeg synes også, at de virkede meget reelle og troværdige, fordi de bl.a. skrev meget konkret, hvad der inkluderede i deres pris osv. Indtil videre har jeg også kun ros til YFU.
Nå, men jeg sendte en ansøgning af sted lige inden, vi skulle på sommerferie i 2013 om at komme til USA. Der gik et par måneder, og jeg fik brev om, at jeg skulle til et interview og obligatorisk sprogtest i Århus. Jeg siger jer, jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs. Hvad ville de spørge om? Ville jeg kunne klare prøven? Var jeg nu god nok? Men jeg havde ingen grund til bekymring. Det var meget afslappet og de frivillige, der interviewede mig, havde også selv været af sted og prøvet at være i mit sted. De var rigtig søde. Selve sprogtesten gik både godt og dårligt. I starten var det bare spørgsmål som: "What is this? Set X in right box." og så var der et billede af et træ, og så krydsede jeg selvfølgelig af i "tree". Men senere blev den sværere, og jeg skulle holde tungen lige i munden. Alt i alt vil jeg sige, at der ikke er noget at være nervøs over for interviewet og sprogtesten, som i øvrigt kun er obligatorisk, hvis man skal til USA. Man skal bare være ærlig og være sig selv.

Tiden gik, og jeg ventede i spænding på at få at vide om, jeg var blevet godkendt til opholdet. Så kom brevet, og jeg fik den glade nyhed, at jeg var "blevet erklæret egnet" og dermed klar til at tage af sted. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad! Nu begyndte det altså at blive alvor...