Der gik en måneds tid, og jeg fik brev om en ny kulturweekend i januar. Jeg var faktisk overraskende meget nervøs for at møde alle de andre udvekslingsstudenter. Ville jeg ikke have nogle at snakke med? Var de nu søde? Ville det bare være en helt vildt akavet weekend? Jeg kan kun sige, at jeg blev virkelig overrasket. Det var en virkelig fed weekend! Ja okay, i starten da vi kom og skulle spise aftensmad var det lidt akavet, og man vidste ikke rigtig, hvad man skulle sige. Heldigvis var de frivillige gode til at snakke med os og stille spørgsmål, så vi fik munden lidt på gled. Senere, da vi havde lavet lege og icebreakers, gik det rigtig godt, og jeg havde slet ikke haft noget at være nervøs for. De var alle sammen rigtig søde, og jeg glæder mig til at se dem igen.
Nu vil jeg lige fortælle lidt om programmet, men vi fik at vide, at vi ikke må afsløre for meget. Det skal jo være en overraskelse for de kommende YFU'ere, alligevel vil jeg lige fortælle lidt. I kan se programmet længere nede på et billede.
Mine tre yndlingsting ved kulturweekenden var:
1. Fredag aften - "Mit udvekslingsophold"
Vi havde lagt alle vores madrasser ned på gulvet i fællesrummet, og en efter en fortalte de frivillige en lille historie fra deres ophold i de forskellige. Nogle af historierne var alvorlige, andre var sjove eller søde. Det var også bare små hverdagsting, som man ikke rigtig tænker over. Det var i hvert fald rigtig godt, og jeg fik bare lyst til at tage af sted lige med det samme.
2. Lørdag middag - "Holdningsdiskussioner"
Det var lidt mere alvorligt. Vi blev delt ind i små grupper, hvor vi så skulle diskutere nogle forskellige cases, som vi selv kunne ske at komme ud for på vores ophold. Det var ting, som jeg slet ikke havde tænkt over, og som det faktisk godt kan være nødvendigt at tænke over inden, man tager af sted. Det var også spændende at høre de andres meninger, og jeg fik i hvert fald meget ud af det.
3. Fredag aften og lørdag aften - "Mavehygge"
Den her vil jeg ikke fortælle noget om ud over, at det er rigtig dejligt og afslappende, hvis man bare tager det stille og roligt og slapper af. Det er rigtig hyggeligt.
Et godt råd, hvis du står og skal til at sted på kulturweekend, er vær åben og slap af! Bare snak med folk. De bider ikke, og du får også selv mest ud af det, hvis nyder det og ikke tænker for meget tingene.
![]() |
Programmet for weekenden. (Håber i kan læse det) :) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar