GLÆDELSE, DISTRIKT OG SPÆNDING

Jeg er den gladeste pige lige nu!

I sidste uge modtog jeg nemlig det brev, du kan se nederst på siden, hvor der stod, at jeg fået distrikt i USA! Ikke nok med det, så er det også Southeast district! SOUTHEAST!!
Åhh, jeg er så glad! Jeg fik også et kort over distrikterne og staterne, som i også kan se længere nede.
Der er 10 forskellige stater, som jeg kan ske at havne i - Delaware, Washington D.C., Maryland, Virginia, Northcarolina, Southcarolina, Tennesse, Georgie, Alabama eller Florida.
Selvom jeg ikke havde ønsket et område eller havde et bestemt favoritområde, så er jeg nu glad for det, jeg har fået. Jeg havde tænkt, at det ville være lækkert, hvis det var ved en af kysterne, og det er der ret stor chance for, at det bliver nu. Jeg har også læst en del blogs fra udvekslingsstudenter i Southeast district, og det lyder helt fantastisk. Så jeg er helt sikkert tilfreds. 

Jeg modtog også en beskrivelse af den tekst, som værtsfamilierne læser og vælger ud fra. Jeg må sige, at de har gjort et ret godt stykke arbejde. Jeg kan specielt godt lide den sidste linje:

"Is your family ready for a well rounded young lady to welcome for her exchange year in the USA?"

Efter jeg havde læst brevet og sundet mig lidt, begyndte jeg selvfølgelig at undersøge de forskellige stater. Jeg googlede også "southeast district USA YFU". Der fandt jeg den hjemmeside, i kan se nederst, og jeg fandt også mig selv! Jeg tror, at værtsfamilierne går ind på den hjemmeside og vælger os derinde. Jeg synes faktisk, at de har ramt mig ret godt - også med udseende.

Efter det her glæder mig virkelig til at komme af sted, og nu kan jeg faktisk også begynde at forestille mig, hvordan det kommer til at blive derovre. Før havde jeg ingen ide om noget som helst, men nu kan jeg langt om længe give et svar på spørgsmål, jeg har fået allermest: "Hvor skal du bo?"

Det brev, der muligvis gjorde mig til den gladeste pige i hele verden

De fem distrikter. Southeast er staterne i nederste højre hjørne med pink/lilla.

Min profil, der skal få en værtsfamilie i USA til at vælge mig!

KULTURWEEKEND, NYE VENNER OG MAVEHYGGE

Jeg fik et brev fra YFU om, at jeg skulle på kulturweekend sidst i november i YFU-huset i Tommerup. Jeg var meget spændt og glædede mig, men desværre blev jeg syg lige op til weekenden og måtte melde afbud. De sagde, at det var okay, og at jeg bare kunne komme med til en anden weekend.

Der gik en måneds tid, og jeg fik brev om en ny kulturweekend i januar. Jeg var faktisk overraskende meget nervøs for at møde alle de andre udvekslingsstudenter. Ville jeg ikke have nogle at snakke med? Var de nu søde? Ville det bare være en helt vildt akavet weekend? Jeg kan kun sige, at jeg blev virkelig overrasket. Det var en virkelig fed weekend! Ja okay, i starten da vi kom og skulle spise aftensmad var det lidt akavet, og man vidste ikke rigtig, hvad man skulle sige. Heldigvis var de frivillige gode til at snakke med os og stille spørgsmål, så vi fik munden lidt på gled. Senere, da vi havde lavet lege og  icebreakers, gik det rigtig godt, og jeg havde slet ikke haft noget at være nervøs for. De var alle sammen rigtig søde, og jeg glæder mig til at se dem igen.

Nu vil jeg lige fortælle lidt om programmet, men vi fik at vide, at vi ikke må afsløre for meget. Det skal jo være en overraskelse for de kommende YFU'ere, alligevel vil jeg lige fortælle lidt. I kan se programmet længere nede på et billede.

Mine tre yndlingsting ved kulturweekenden var:
1. Fredag aften - "Mit udvekslingsophold"
Vi havde lagt alle vores madrasser ned på gulvet i fællesrummet, og en efter en fortalte de frivillige en lille historie fra deres ophold i de forskellige. Nogle af historierne var alvorlige, andre var sjove eller søde. Det var også bare små hverdagsting, som man ikke rigtig tænker over. Det var i hvert fald rigtig godt, og jeg fik bare lyst til at tage af sted lige med det samme.
2. Lørdag middag - "Holdningsdiskussioner"
Det var lidt mere alvorligt. Vi blev delt ind i små grupper, hvor vi så skulle diskutere nogle forskellige cases, som vi selv kunne ske at komme ud for på vores ophold. Det var ting, som jeg slet ikke havde tænkt over, og som det faktisk godt kan være nødvendigt at tænke over inden, man tager af sted. Det var også spændende at høre de andres meninger, og jeg fik i hvert fald meget ud af det.
3. Fredag aften og lørdag aften - "Mavehygge"
Den her vil jeg ikke fortælle noget om ud over, at det er rigtig dejligt og afslappende, hvis man bare tager det stille og roligt og slapper af. Det er rigtig hyggeligt.

Et godt råd, hvis du står og skal til at sted på kulturweekend, er vær åben og slap af! Bare snak med folk. De bider ikke, og du får også selv mest ud af det, hvis nyder det og ikke tænker for meget tingene.

Programmet for weekenden. (Håber i kan læse det) :)

NYBEGYNDER, YFU OG INTERVIEW

Hej!

Dette er mit første indlæg nogensinde, og jeg har på fornemmelsen, at det godt kan ske at blive langt! Jeg tror jeg deler det op i flere indlæg, så det ikke bliver så tungt at læse. Der er bare sket så meget allerede, og så har jeg længe tænkt på at lave en blog, for at folk kan følge med, hvis de har lyst men også for at have nogle minder og tanker at se tilbage på. I må nok bære over med mig en gang i mellem. Jeg har aldrig haft en blog før, men jeg vil gøre det så godt, jeg kan.

Hvor startede det?
Jeg havde længe tænkt tanken, at jeg godt ville på udveksling. Jeg luftede ideen for mine forældre og fik stor opbakning. Vi brugte lang tid på at undersøge de forskellige organisationer for ligesom at finde den bedste. Vi endte med at vælge YFU, fordi de klarede sig rigtig godt i nogle meningsmåler, vi fandt. Jeg synes også, at de virkede meget reelle og troværdige, fordi de bl.a. skrev meget konkret, hvad der inkluderede i deres pris osv. Indtil videre har jeg også kun ros til YFU.
Nå, men jeg sendte en ansøgning af sted lige inden, vi skulle på sommerferie i 2013 om at komme til USA. Der gik et par måneder, og jeg fik brev om, at jeg skulle til et interview og obligatorisk sprogtest i Århus. Jeg siger jer, jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs. Hvad ville de spørge om? Ville jeg kunne klare prøven? Var jeg nu god nok? Men jeg havde ingen grund til bekymring. Det var meget afslappet og de frivillige, der interviewede mig, havde også selv været af sted og prøvet at være i mit sted. De var rigtig søde. Selve sprogtesten gik både godt og dårligt. I starten var det bare spørgsmål som: "What is this? Set X in right box." og så var der et billede af et træ, og så krydsede jeg selvfølgelig af i "tree". Men senere blev den sværere, og jeg skulle holde tungen lige i munden. Alt i alt vil jeg sige, at der ikke er noget at være nervøs over for interviewet og sprogtesten, som i øvrigt kun er obligatorisk, hvis man skal til USA. Man skal bare være ærlig og være sig selv.

Tiden gik, og jeg ventede i spænding på at få at vide om, jeg var blevet godkendt til opholdet. Så kom brevet, og jeg fik den glade nyhed, at jeg var "blevet erklæret egnet" og dermed klar til at tage af sted. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad! Nu begyndte det altså at blive alvor...