Sidste uge var en lidt speciel uge i skolen. Onsdag fik vi besøg af The Michigan Supreme Court, så en slags højesteret. De holdt en sag i vores auditorium på skolen, så alle eleverne kunne se hvordan det egentlig foregik. Det var en sag om en dreng med autisme, der var druknet i en pool. Spørgsmålet var så om livredderen, der var blevet sagsøgt, var ansvarlig eller ej for ulykken. Det var rigtig spændende at se processen og deres ret heftige diskussion.
Torsdag fik skolen besøg af Nobel Pris vinder Eric Betzig. Han vandt nobel prisen i Kemi for at opfinde det bedste microskop, der findes. Han gik på selv på Pioneer High School, så det var derfor, han kom og holdt et foredrag. På samme tid holdt skolen deres egen academic awards for de dygtigste elever og atleter.
Torsdag aften tog jeg med min værtsforældre et smut i Ikea. De havde alle de samme møbler som i Danmark. Selvom alle skiltene var på engelsk, så havde møblerne stadig de svenske navne, hvilket var ret sjovt. Maden i cafeteriet er også den samme undtagen den amerikanske klassiker "Chicken Tenders with Fries". Vi købte ikke noget, men det var sjovt at få et kig omkring.
Lørdag var den sidste YFU Orientering i år. Den hed Re-Entry Orientation og skulle forberede på at komme hjem. Vi snakkede om, hvad vi havde lært, og hvad vi tager med hjem. Det var ret deprimerende, men i pauserne kunne vi gå udenfor i det skønneste forårsvejr. Da orientering var færdig gik over til min skole og hang lidt ud der, hvorefter vi tog ud at spise. Det var rigtig hyggeligt.
Søndag var endnu en dag med lækkert vejr, så om eftermiddagen jeg mødtes med mine venner igen denne gang downtown. Vi holdt picnic på U of M campus med sushi og burgere. Bagefter gik vi lidt rundt og udforskede byen. Vi fandt en hel ny bydel, hvor jeg aldrig har været, og der var en sjov Arcade. Vi brugte lidt tid der og spillede på spillemaskiner, airhockey osv.
Mandag tog min værtsmor og jeg til Lebanon, Indiana. Vi skulle nemlig til bryllup! Det var min værtsmor's barndomsnabo's datter, der skulle giftes. Det var super vejr, så vielsen foregik udenfor, og det var et meget flot par. Da vielsen var ovre, begyndte det at øse ned og tordne, og vi holdt resten af festen indenfor. Parret blev heldigvis ikke våde. Det er meget kristen og traditionel familie, så det var ret sjovt og meget anderledes at være med til, men det var rigtig sjovt.
Vi blev indtil næste morgen, hvor vi satte kursen hjem til Ann Arbor.
Ikea i USA ligner til forveksling Ikea i DK
"Småland"
Øverst ser du Chicken Tenders with Fries
Michigan Supreme Court
YFU Orientering
Jeg hjalp med en PROMPOSAL
Pioneer football field efter orientering
Picninc på campus med Aylar, Ratu, Tarab, Vincent, Rahde, Ren, Horacio og Matt
U of M Campus
Arcaden
Radhe på en scooter der er lidt anderledes end den hun har i Indonesien
Aften billede fra Campus
Welcome to Pure Michigan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar