I går tog vi tidligt op og tog af sted til Hanuama Bay, hvor vi snorklede. Vi så en helt masse flotte fisk i revet og det var så sjovt, når man først lige fandt ud af at bruge dykkermasken og snorklen.
Bagefter tog vi hjem til hotellet og fik en hurtig frokost. Resten af eftermiddagen blev brugt på stranden, hvor min veninde Ida og jeg cyklede på vandcykler i havet. Det var rigtig sjovt.
Om aftenen tog vi hen til Alo Moana mall med over 300 butikker! Vi fik aftensmad Bubba Gump Shrimp og hvis navet lyder bekendt, så er det fordi den er opkaldt efter Forest Gump's restaurant. Efter maden og lidt shopping tog vi hjem og i seng.
I dag gik turen til Pearl Harbor, som er en marine base, der blev bombet af Japan under anden verdenskrig. Det var rigtig interessant. Vi snakkede med nogle krigsveteraner, der overlevede. Vi så også en lille film efterfulgt af en bådtur til at se skibsvragene, der stadig ligger i vandet.
Så stod den på en lille rundtur i Honolulu, hvor vi så the Capitol building, det eneste slot i USA og en stor kirkegård fra anden verdenskrig. Vi stoppede også og fik frokost.
Bagefter fik vi aftensmad og som overraskelse holdt vi en lille fest på stranden. Det var rigtig hyggeligt, og vi kunne bade i havet mens det var mørkt og bare slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar