tirsdag den 16. december 2014

JULEN NÆRMER SIG!

For to uger siden fik vi besøg fra Tyskland! En af mine værtsforældres tidligere udvekslingstudenters far skulle til USA på forretningsrejse. Han besluttede at komme forbi og besøge os i tre dage. Han er rigtig flink, og vi havde det rigtig hyggeligt. 

Lørdagen efter pyntede vi juletræ. Vi har et plastik juletræ, som de fleste amerikanere , men det er faktisk overraskende flot med indbyggede lys i alle farver. Vi hængte danske flag på træet, julehjerter og julestjerner. Det blev rigtig fint. 

Om aftenen tog jeg med min værtsmor i teateret, hvor vi så Nøddeknækkeren som ballet. Det var rigtig sjovt, og det var første gang, jeg så ballet. Det overraskede mig dog, hvor meget deres balletsko larmer, når de danser! 

Basketball update: 
Det går rigtig godt, og jeg bliver lidt bedre for hver dag. Vi har vundet to kampe og tabt to.  

Sidste uge var til en fødselsdagsfest fra fredag til lørdag hos min veninde Anna. Vi så film og hyggede. 

Dagen efter bagte min værtsmor og jeg julesmåkager og pebernødder i stor stil. De blev virkelig lækre! 
Samme aften skulle jeg til YFU julefest, der blev holdt i Ann Arbor. Alle tager lidt mad med og ellers havde bare en rigtig hyggelig aften med nogle forskellige spil og lege. Vi havde bla. en leg, hvor alle fik en gave, som en anden havde bragt. Så sad vi i en cirkel og en i midten, som sagde f.eks.:"alle fra Skandinavien skal rejse sig op og bytte gave og finde en ny plads!" Det var rigtig sjovt, og nogle af gaverne var ret sjove. 

Søndag aften havde vi en team dinner med basketball holdet hjemme hos en af vores holdkaptajner Sydney. Vi spillede white elefant, hvor alle havde taget en gave med, og så fik alle et nummer, hvorefter man på skift enten åbnede en af gaverne eller stjal en andens gave! Det var rigtig sjovt, og nede i deres kælder havde de bordfodbold, bordtennis og airhockey. 

Julen nærmer sig og er rigtig spændt! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar