fredag den 7. november 2014

SLIK, SNE OG VIKINGER

Halloween!

(Men først lidt mere field hockey)
Tirsdag have vi officelt vores sidste field hockey træning. Det var virkelig trist, at det var slut, fordi jeg virkelig nydt hele sæsonen. Onsdag havde vi en kamp mod vores andet Junior Varsity hold - lilla team(Vi er hvid team). Det var sjovt, og efter første halvleg blandede vi holdene. Bagefter spiste vi kage og drak cider, og jeg smagte min første pumpkin pie! Det er virkelig lækkert, og kan helt klart anbefales. Selvom jeg går på skole med alle fra mit hold, ser jeg dem næsten aldrig. Jeg har ingen klasser med nogle af dem, og jeg ser dem kun af og til, når vi går fra en klasse til en anden på gangene. Jeg vil virkelig gerne holde kontakt med dem, da de er super dejlige piger. 

Hele ugen har min værtsmor og jeg arbejdet på mit kostume for halloween. Jeg skal være viking! Det er selvfølgelig, fordi jeg er fra Danmark, hvor der var mange vikinger. Vi lavede en frakke/kappe, en kjole, smykker, handsker og noget til at putte over mine støvler. Min værtsmor er virkelig god til at sy, og det var så sødt af hende at bruge så meget tid på at hjælpe mig med kostumet. Jeg tror, at hun nød at lave det, og det samme gjorde jeg. 
Fredag var det d. 31. oktober, og det var halloween! I skolen var der en masse elever, som kom i deres kostumer. Der var drenge klædt ud som prinsesser, uhyggelige skelleter, M&M's, Mario & Luigi og en endda en banan! Der var rigtig sjovt, og vi fik os nogle gode grin i løbet af dagen. 
Om aftenen mødtes jeg med Maddie, Rachel, Cortney (fra USA) og Anna fra Tyskland, og vi skulle "trick or treat'e". Det er næsten ligesom slik eller ballade til fastelavn, hvor man går fra hus til hus, banker på, og når de åbner siger man "Trick or Treat!", og man får slik. Vi havde det rigtig hyggeligt selvom vi måske er lidt for gamle til det. Vi var mindst et eller to hoveder højere end alle de andre udklædte børn. Maddie var klædt ud som en vej med biler på, Rachel var klædt ud som Taylor Swift, Courtney var pigen fra Divergent (men folk vidste ikke, hvem hun var så vi endte med at sige hun var bankrøver), Anna var Minnie Mouse, og jeg var viking. 
Den aften fik vi også sæsonen første sne! Det var ikke meget, og det blev ikke liggende, men det var sne. 
Efter trick or treat tog vi hjem til Anna, hvor vi skulle sove sammen. Julia fra Tyskland kom også. Vi så Paranomal Activity 4 (en uhyggelig film) og the dictator (en sjov film). Vi havde en rigtig sjov aften, og min første amerikanske halloween var fantastisk!

Lørdag aften var der en YFU-halloweenfest. Det var jeg virkelig glad for, for det betød at jeg kunne have mit kostume på to gange! Det var holdt i en ny-renoveret lade, og indenfor havde de pyntet rigtig flot op med gravsten, knogler, spindelvæv og en masse andre ting. Vi tog på en hayride på et lad bag på traktoren. Vi lavede balonspil og en scavenger hunt, som er et spil, hvor man skal tage billeder af en masse forskellige ting, og så gælder det om at tage de bedste billeder hurtigst. Der var også en kostume-konkurrence. Jeg vandt præmien for mest originale kostume med mit viking kostume. Andre præmier var for det sødeste kostume, mest uhyggelige kostume, mest traditionelle halloween kostume, sjoveste kostume, bedste døde musiker osv. 
Vi havde en rigtig hyggelig aften, og jeg mødte mange nye personer og genså mange fra Mackinac Island turen også. 

Søndag lavede jeg absolut ingenting hahaha! 















Ingen kommentarer:

Send en kommentar