mandag den 27. april 2015

BIO, BOWLING OG BILLEDER!

Siden sidst har der været gang i den, og jeg nyder stadig min tid. Tiden er dog ved at rende ud, og jeg har nu mindre en to måneder tilbage! Det er ret forvirrende og mærkeligt at tænke på, at jeg snart skal tilbage til Danmark. Jeg har jo bygget et helt liv op herovre, som jeg forlader og aldrig kommer tilbage til på samme måde. På den anden side har jeg jo hele tiden vidst, at mit eventyr ville få en ende, og jeg glæder mig da også til at min savnede familie og venner.

Jeg har været til en parade i downtown på en dejlig solskinsdag en af de sidste søndage. Paraden hedder Festifools som en forsinket del af April Fools day (1. april). Det er en masse børn og barnlige sjæle, der laver de mest kreative kostumer og går op og ned ad Main Street i downtown Ann Arbor imens de synger og danser til musik. Det var rigtig sjovt, og vejret var skønt.

Jeg har været i biografen et par gange og set et par horrorfilm (jeg valgte dem ikke, men tog alligevel med). Vi så It Follows og Unfriended. Ingen af dem var specielt gode, så jeg ville ikke rigtig anbefale dem. De var ret uhyggelige, men slet ikke lige så meget, som jeg havde troet. 

Arbejdet med det nye går fremad. Hele overetagen er malet og mangler kun at få lamper op. Næsten hele underetagen er malet, og trægulvet er ved at blive sandet. Det bliver så godt, og jeg glæder mig til vi flytter ind. 

En dag efter skole kørte vi til Brighton, og kiggede på promkjoler! Jeg fandt en kjole, som jeg rigtig godt kan lide, og den kostede kun $25. I må vente med at se den til prom, som er om under en måned! Nemlig d. 22. maj.

I lørdags tog jeg med min venner først til centeret, og derefter mødtes vi med flere venner i en bowlinghal for at fejre min ven Owens fødselsdag! Det var en overraskelse, og han blev rigtig glad, da han så os alle sammen. Vi var omkring 13, og vi bowlede i en times tid. Bagefter tog vi et smut over til Salvation Army, og bagefter til downtown hvor vi spiste aftensmad på stamrestauranten Mongolian Grill. 

Søndag tog min værtsmor og jeg til skolens forårsmusical, som i år er Den Lille Havfrue. Jeg synes, det var ret sejt eftersom historien jo oprindeligt er fra H.C. Andersen her i lille Danmark. Denne version var dog mere baseret på Disney historien, men det var rigtig sjovt og utrolig veludført. 

Det går godt i skolen, og jeg har det en del nemmere nu med mine nye fag. I min kreativklasse - Draw, Paint, Print lavede vi for et par uger siden en tegning af en opsætning med køkkenredskaber osv. Her forleden kom min lærer Ms Bunch over til og sagde, at min tegning var blev valgt til udstilling på Ann Arbor Public School Exhibition på biblioteket i downtown. Jeg blev rigtig glad og var lige nede at se det i dag. 

Festifools!

Festifools!

Festifools!

Lækker krabbe hos Joe's Crab shack


Dejlige værtsforældre

Hyggelige forårsblomster ved det nye hus på Baylis Drive

Frokostpause i forårsolen

Flere forårsblomster :)

Forårshimlen

Kreativ maling

Bowling

Anita fra Rusland og Sofie fra Danmark

Mongolian Grill

Min tegning, der blev udstillet

Endnu en tegning fra samme klasse

En sjov collage lavet af Anita :)


søndag den 12. april 2015

PÅSKE, TORNADO OG KAGE!

Jeg har nu været hjemme i et par uger, siden jeg kom hjem fra Hawaii. Selvom jeg stadig savner de lækre strande og det dejlige vejr, så er det nu også rart at være hjemme her i Michigan.

Hele den første uge efter Hawaii gik hurtigt med skole og ekstra lektier fra det jeg gik glip af. Jeg oprettede et medlemskab ved the YMCA, som er et stort fitness center i downtown A2 (Ann Arbor). Jeg har været dernede nogle gange nu, og det går rigtig godt. Jeg skal selvfølgelig passe ekstra på med mit knæskade, men jeg ville stadig gerne holdes i gang, selvom jeg ikke kunne dyrke en skolesport i foråret.

Sidste lørdag var det min veninde Aylars fødselsdag, så først tog jeg hende med til centeret, hvor vi fik shoppet og hygget. Bagefter gik vi hjem til hendes hus, hvor vores venner og hendes værtsfamilie ventede. Da vi kom ind råbte de alle "Surprise!" og sang fødselsdagssang for hende. Det var rigtig sjovt, og hun blev så overrasket! Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag.
Om aftenen sov jeg med min anden veninde Anna, som også var med til festen.

Sidste søndag var det påske søndag, hvilket stort set var den eneste dag, de fejrer påske herovre. Til gengæld bliver det så også fejret i stor stil. Det blev holdt hos Carl and Carrie, som er min værtsmors bror og hans kone. Der var også to af deres tre børn - Zeke og Blair og deres bedsteforældre.
Til middag fik vi skinke med ovn kartoffelmos af en slags og salat. Det var rigtig lækkert.
De har nogle sjove påsketraditioner herovre. En af dem var, at min værtsmor gemte påskeæg med slik i udenfor i haven. Alle fik en lille kurv hver, og så gjaldt det om at finde flest æg! Det var ret sjovt, og alle var med både unge og gamle. Man fik lov til at beholde det slik man fandt, så jo flere æg man fandt jo bedre. Zeke vandt med omkring 25 æg!
En anden tradition var med rigtig hårdkogte æg og ikke plastik æg. Min værtsmor og jeg havde farvet dem hjemmefra med frugtfarve og vinegar. Alle valgte et æg, og så gik man sammen to og to. Man slog hinandens æg sammen i enden, og hvis ens æg fik en revne havde man tabt. Sådan gik det indtil der kun var en tilbage med et helt æg.

Hele denne her uge har jeg haft påskeferie, hvilket har været rigtig dejligt. Jeg har fået slappet af, men jeg har også hjulpet min værtsfar i det nye hus. Det bliver rigtig godt, og vi er snart færdige med overetagen.

Om torsdagen arbejder min værtsmor om aftenen som lærer på universitet, så min værtsfar og jeg tog ud at spise. På vejen derover spurgte han mig, om vi havde snakket om tornadoer, fordi der godt kan komme tornadoer her i Michigan i foråret. Han fortalte mig om, hvad jeg skulle gøre, hvis der kom en osv. På vejen hjem fra vores middag begyndte min telefon pludselig at ringe. Der stod, at der var en Tornado Warning, og man skulle søge ly med det samme. Vi tændte for radioen, og det var rigtig nok, der var en Tornado Warning. Tornadosirenerne begyndte også at ringe. Vi tænkte at vi nok hellere måtte søge ly et sted, så vi kørte ind til Whole Foods, som er et supermarked. Da vi kom ind, blev vi mødt af personalet, som sagde at vi skulle gå ind i et baglokale, hvor det var mere sikkert. Alle fulgte med på deres telefoner, og efter ca. en halv time var det sikkert at køre hjem igen.
Så der var ikke en rigtig tornado, men der havde været rotationer oppe i himlen, der kunne skabe en tornado. Det var bare mærkeligt, at vi lige havde talt om tornadoer, og så kom der sørme en.

Fredag havde vi en kagedekorationsfest. Min værtsmor underviste engang i at dekorere kage, så hun har en masse ting til det. Vi bagte fire kager, og så kom Anna, Aylar og hendes værtssøster over, og vi dekorerede kager. Det var rigtig hyggeligt.

I går aftes mødtes jeg med Aylar, Takeo, Florian, Matt, Owen og Alfred i downtown, og vi spiste middag alle sammen på Mongolian Grill. Det var rigtig lækkert, og bagefter gik vi lidt rundt i Downtown. Det var en rigtig hyggelig aften.



Anna og jeg efter en malerdag.

Hjemmelavet forloren hare! 

Kagedag med Aylar, Marina og Anna

Tre af de fire flotte kager. 

Min danske/amerikanske kage

Endelig er foråret på vej med blomster og solskin

Fra venstre: Aylar, mig, Florian, Matt, Alfred, Owen og Takeo. 

søndag den 5. april 2015

Hawaii! Day 7 & 8

Fredag tog vi efter morgenmaden til Diamond Head, som er en vulkan på Hawaii. Eller det er ikke længere en aktiv vulkan, så det ligner mest et lille bjerg. Formålet med turen var at gå hele vejen op til toppen, hvilket var lettere sagt end gjort. En god halv times tid senere og hundrede tusind trappetrin stod vi på toppen og havde den mest fantastiske udsigt! Det var helt sikkert hele turen værd.
Turen ned gik en hel del lettere og vi købte en rainbow shave ice, som var rigtig lækker i varmen.

Om aftenen skulle vi til en Luau, som er en hawaiiansk fest med rigtig lækker mad og underholdning. Inden middagen kunne vi gå lidt rundt og få lavet blomsterkranse til håret og spille hawaiianske spil.
Vi spiste middagen under åben himmel, som bestod af gris, der var langstegt i et hul i jorden. På en stor scene var der huladansere, sangere og ildjonglører. Vi kom også selv op og dansede sammen med dem. Det var simpelthen en vidunderlig aften, og en fantastisk måde at afslutte vores sidste aften.

Da vi kom hjem på hotellet, havde vi en orientering om afrejse næste dag. Vi fik også tid til at alle kunne signere vores tur t-shirts.

Næste morgen var rigtig mange allerede på vej til lufthavnen. Mit fly var først klokken 17, så jeg brugte formiddagen på at gå lidt rundt i Waikiki for sidste gang.
Jeg fløj fra Honolulu til Dallas og derefter videre til Detroit, hvor mine skønne værtsmor mødte mig i lufthavnen.


Udsigten fra Diamond Heas


Honolulu og Waikiki Beach

Et par danskere på toppen af en vulkan



Den sidste aften