Jeg har haft sommerferie i snart en måned, og det er SÅ skønt! Tiden går med at slappe af, og når der er godt vejr, skal vi selvfølgelig på stranden. Det er rigtig dejligt, og jeg går og bliver lige så stille mere og mere spændt.
For nogle uger siden fik jeg den endelige afrejse dato. Jeg skal rejse d. 27. august. På den ene side er jeg glad for datoen, fordi jeg ved, jeg skal rejse med i hvert fald én jeg kender fra kulturweekenden. Så det skal nok blive hyggeligt. På den anden side tror jeg, at skolen er gået i gang, når jeg kommer derover, så det er jeg lidt træt af. Det ville være fedt at starte på samme tid som alle de andre.
Vi skal flyve fra Kastrup til Frankfurt og fra Frankfurt til Washington. Så skal jeg højst sandsynligt flyve videre fra Washington til der, hvor jeg skal bo.
Jeg har ikke fået værtsfamilie endnu, men vi skriver til YFU næsten hver uge for at høre, om der er nyt. Det lyder som om, der faktisk er en familie, der er interesseret, men skolen mangler at komme på plads. YFU er meget hjælpsomme, og de er gode til at svare tilbage hurtigt.
Visumansøgningen er også sendt til den amerikanske ambassade i København. Det var en lang proces med rigtig mange spørgsmål. De skulle bl.a. vide, om jeg er en del af en terroristgruppe og alt muligt skørt. Jeg ved ikke helt, hvad de ville gøre, hvis jeg havde skrevet ja..
Nu har jeg så fået en tid, hvor jeg skal over på ambassaden til et interview, så de lige kan se mig an og sikre sig, at jeg rent faktisk ikke er terrorist.
Tiden begynder at nærme sig med hastige skridt, og det er jeg for alvor begyndt at kunne mærke. Når jeg tænker på det, får jeg helt sommerfugle i maven, fordi jeg er så spændt! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det bliver. Det er faktisk ret uvirkeligt, at jeg skal være væk i et helt år.
Vi har lige betalt den sidste rate til turen, og jeg har købt mig en kæmpe kuffert til alt det, jeg skal have med. Det begynder virkelig at blive alvor nu.
